Rådgivning og samtaleterapi

Siden ”Personlig Trivsel” er for dig som privat borger; uanset din alder, køn eller civilstand. Uanset om du søger hjælp til din egen situation eller du som partner eller anden pårørende har brug for hjælp til at ”være på sidelinjen”; at være direkte eller indirekte berørt af udfordringer, men ikke (alene) i stand til at ændre dem.

Samtalerne med mig kan gå i flere retninger og arbejde på flere niveauer. Dels vil det afhænge af udgangspunktet, dels hvad hensigt med behandlingen for dig synes at være. Du behøver slet ikke selv have en klar beslutning om dette, når du henvender dig. I samtalen under første konsultation vil emner som behov, ressourcer og forventninger blive belyst og i fællesskab vil vi aftale et muligt videre forløb.

Sexologisk rådgivning:

Måske er den ”rette vej” konkret sexologisk rådgivning. Udgangspunktet er en ”forhindring” du gerne vil blive i stand til eliminere eller at navigere ”uden om”. Det kan være seksuelle spændinger i parforholdet, fysiske og psykiske dysfunktioner (f.eks. manglende erektion, smerter ved samleje eller manglende lyst til (længere) at være intim). Måske har sygdom eller ulykke begrænset din førlighed, din selvopfattelse og selvtillid. Samtaler i form af sexologisk rådgivning er for dig, der gerne vil have professionel hjælp til at få det godt igen.

personlig-trivsel

NLP & Psykoterapi:

Undervejs i forløbet kan det komme på tale at flytte det terapeutiske fokus fra den konkrete udfordring til bagvedliggende årsager. Bevæge sig fra det bevidste plan (hvor problemet opleves) og gå på opdagelse i ubevidste bevæggrunde. Arbejde med barndom og opvækst, familiekonstellationer, mønstre og overbevisninger og meget, meget mere, der gør dig til den person, du er i dag. Det handler om at ”vende tilbage”, forstå og forløse den (negative) energi, der forhindrer dig i at være fuldt og helt tilstede i dit liv her og nu…  

For nogen mennesker er det ren lise for sjælen at få mulighed for at ”se indad”. For andre kan det være fuldstændig ”ukendt land”, men bare rolig; Det handler om i terapien at være undrende og nysgerrig, men altid kun i dit tempo og kun så langt du selv har mod på at gå.

Sexologisk coaching:

Omdrejningspunktet er her, at vi i samtalerne arbejder fokuseret ud fra det, der allerede fungerer. Tanken er at bevidstgørelse af de elementer, der allerede påvirker sex- og kærlighedslivet positivt for dig og din partner, kan udvikles og styrkes. Det kan således fungere som et ”serviceeftersyn” i ønsket om at bevare og udvikle et stærkt og intimt forhold livet igennem. Lidt populært kan siges; hvor rådgivning &terapi er ”fix what is wrong” er coaching i denne sammenhæng ”build what is strong”!

Dialog omkring seksualprodukter:

Som et led i både sexologisk rådgivning og sexologisk coaching tilbyder jeg gerne relevant, sober og opdateret præsentation af udvalgte produkter på markedet.

Måske er det med udgangspunkt i din egen situation eller din partners. Måske er det med tanke på at ”løfte en stemning” og inspirere i parforholdet. Eller snarere en søgende efter et hjælpemiddel af bidende nødvendighed. Uanset hvad der konkret måtte ligge til grund for ønsket om at italesætte muligheden for et seksualprodukt, garanterer jeg en obligatorisk og grundig behovsidentifikation i forbindelse med mit hverv som professionel hjælpemiddelskonsulent.

Rådgivning ved fremmøde eller online via Skype

Samtaler ved personligt fremmøde v. Center for Personlig Trivsel, Vesterlundvej 94, 7323 Give.
Online rådgivning over Skype, hvor det virker mest hensigtsmæssig for dig/jer.


♦ 
Tidsbestilling:
Jeg træffes i dagtimerne på tlf. nr 39161799 (evt. telefonsvarer).
Du er også altid meget velkommen til at henvende dig via en mail.       


♦ Åbningstider:
Som udgangspunkt alle hverdage mellem kl. 9 og 17 og såvel ved fremmøde som online via skype.
I særlig tilfælde kan der tilbydes rådgivning uden for dette tidsrum. Bemærk dog her aften/weekend tillæg.


♦ Priser:
Varighed 60 minutter…… koster 750 kr.
Varighed 90 minutter…… koster 800 kr.
Tillæg for aften/weekend koster 200 kr.


♦ Betaling og afbestilling:
Det er muligt at betale kontant eller via MobilePay. Det er ikke muligt at betale med dankort.

Der afregnes umiddelbart efter den enkelte konsultation.
Ved rådgivning over Skype betales altid forud for konsultationen.

Afbud senest dagen før den planlagte rådgivning.
Bemærk at et afbud først er korrekt afgivet, når jeg har bekræftet for modtagelsen.

Vel mødt 😊